Kort svar: Beslut ugens aftensmad på et roligt tidspunkt, byg planen af de retter I allerede laver, tjek hvem der er hjemme, giv børnene en rolle, og læg forberedelsen i morgenrutinen.
1. Beslutningen kl. 17 er den dyre
Kl. 17 er alle sultne, nogen skal hentes, og køleskabet er halvtomt. Det er det dårligste tidspunkt i døgnet at træffe en beslutning, og alligevel er det dér, de fleste familier beslutter aftensmaden.
Det er ikke madlavningen, der tager kræfterne. Det er at skulle finde på, forhandle og opdage, at der mangler en ingrediens. Flytter I beslutningen til et roligt tidspunkt, fx søndag eftermiddag, er der kun madlavningen tilbage på hverdagen.
Madlavningen er ikke det svære. Det er beslutningen kl. 17, når alle er sultne.
2. Planlæg aftener, ikke opskrifter
En madplan behøver ikke nye opskrifter. De fleste familier har fem til ti retter, de laver igen og igen, og det er fint. Skriv dem ned, og brug dem som byggeklodser.
Faste dage gør det endnu lettere: tacos om fredagen, suppe om mandagen. Og en aften kan godt hedde “rester” eller “hos mormor”. Det er også en plan.
3. Se hvem der faktisk er hjemme
En madplan, der ikke ved, at halvdelen af familien er til fodbold, holder ikke. Kig på ugen, når I planlægger: Hvem har sport ved spisetid? Hvem er hos den anden forælder? Hvem skal køre?
Ofte er løsningen enkel. Nogen spiser senere, og kokken gemmer en portion. Nogen får madpakke med. Men det skal være besluttet, før gryden står på komfuret.
Vælg ret og kok for hver aften. Kokken får madlavningen som en rutine, madplanen viser hvem der har sport ved spisetid, og børnene kan ønske retter.
Se hvordan madplanen virker4. Giv børnene en rolle
Børn spiser mere villigt det, de selv har været med til at vælge. Lad dem ønske en ret om ugen, og lad jer selv bestemme, hvilken dag den kommer.
Større børn kan have en fast kokkedag med en voksen som hjælper, eller omvendt. En kokkedag er en rigtig opgave med et rigtigt resultat, og den kan sagtens tælle som en pligt.
5. Flyt forberedelsen til morgenen
Den mest oversete del af en madplan er det, der skal ske tidligere på dagen: kødet, der skal op af fryseren, eller dejen, der skal hæve. Glemmes det om morgenen, står I med frossen fars kl. 17.
Læg forberedelsen ind i morgenrutinen, ligesom I gør med madpakken og tasken. Så bliver den husket på samme måde som alt det andet.
En plan, der kan ændres
Ingen madplan holder hver dag. Det gør ikke noget. Byt to dage, når planen skrider, og skriv “vi fik pizza” uden dårlig samvittighed. Pointen er ikke at følge planen slavisk, men at I ikke skal starte fra nul hver aften kl. 17.
Ofte stillede spørgsmål
Fem retter, I allerede laver, er nok til at komme i gang. Flere kommer af sig selv.
Beslut det, når I planlægger: Skal personen spise senere, have madpakke med eller spise et andet sted? Så ved kokken, hvor meget der skal laves.
Lad dem ønske en ret om ugen og være kok eller hjælper en fast dag. Det de selv har valgt eller lavet, spiser de mere villigt.