Kort fortalt: har nogen en rutine, en aftale eller en kørselstur ved spisetid, viser madplanen det med rødt. Vælg Spiser senere, Spiser ude, Madpakke eller Ikke hjemme for personen, og gem.
Madplanen finder konflikterne
Madplanen kigger på det, I allerede har lagt ind: rutiner, aftaler og kørselsture. Overlapper noget spisetiden for en, der står som “Spiser med”, står det på måltidet, fx “Oliver har Fodbold 17:00–18:30. Spiser senere 18:45?”. Søvn og madplanens egne rutiner tæller ikke med.
Kommer der en ny konflikt til, efter I har planlagt, fx en ny sportsrutine, dukker den op på måltidet, og forældrene får en besked i iOS-appen.
Vælg en løsning
- Åbn måltidet
Klik på aftenen i madplanen. Under Hvem spiser med står forslaget ved personen.
- Vælg hvad der passer
Spiser senere sætter et tidspunkt, fx 18:45. Spiser ude, Madpakke og Ikke hjemme fjerner personen fra aftensmaden.
- Gem
Konflikten forsvinder, og måltidet viser i stedet fx “Oliver spiser 18:45”.
- Spiser senere: personen får “Aftensmad (gemt)” på sit eget tidspunkt med aktiviteten “Varm maden”. Kokken får noten “Gem 1 portion til Oliver, der spiser 18:45”.
- Madpakke: “Smør madpakke” lægges i morgenrutinen. Hos et barn, der smører selv, står den i barnets egen morgenrutine. Ellers hos den forælder, der planlagde måltidet.
- Ikke hjemme: fx når et barn er hos den anden forælder. Madplanen kan ikke selv se det, så det sætter I manuelt.
Når kokken er optaget
For kokken og hjælperne tjekker madplanen også tiden, hvor der skal laves mad. Skal kokken køre til svømning kl. 17.30, midt i madlavningen, står der fx “Jonas kører til Svømmehallen 17:30. Vælg anden kok?”. I panelet kan du vælge en anden voksen som kok eller trykke “Behold Jonas”.
Gæster og portioner
Kommer der gæster, så tryk + ved Gæster. Antallet lægges til portionerne, og kokkens rutine hedder fx “Lav tacos (6 portioner)”. Kortet i madplanen viser “+2 gæster”.
Børn kan melde fra
Et barn med eget login kan trykke “Jeg spiser ikke med” på et måltid i ugens menu. Forældrene får besked, og barnets aftensmad forsvinder fra dagen. “Jeg spiser med alligevel” fortryder det. Børn kan ikke vælge andre muligheder eller melde andre fra.