Det første lille skridt — sådan kommer barnet i gang med lektierne

Kort svar: Gør starten lille (to minutter), del opgaven i bider, så fremdriften kan ses, og beslut på forhånd, hvornår lektierne laves. En fokus-timer med pauser gør resten lettere.

1. Starten er det sværeste

De fleste kender det: opgaven er ikke stor, men den føles stor. Udsættelse handler sjældent om dovenskab. Ofte er det en måde at slippe for en ubehagelig følelse — at det er svært, kedeligt eller uoverskueligt — og jo længere man venter, jo større føles opgaven.

Derfor er det ikke nok at sige “gå nu i gang”. Det, der hjælper, er at gøre starten så lille, at følelsen ikke når at tage over.

Udsættelse handler sjældent om dovenskab.

2. Et skridt på to minutter

Det første skridt skal være næsten for let: find bogen frem, læs opgaven, åbn dokumentet. To minutter. Når man først er i gang, er det meget lettere at fortsætte — og hvis ikke, er der i det mindste sket noget.

I Morgenrutine starter hver lektie derfor med et første lille skridt. Typen foreslår det: Find bogen frem ved læsning, Læs opgaven ved opgaver.

3. Del opgaven i bider

En stor opgave er uoverskuelig, fordi man ikke kan se, hvor man er. Delt i bider — find kilder, lav en disposition, skriv, læs korrektur — bliver den til en række små færdige ting. Hver bid er en lille sejr, man kan se.

Bidder gør også planlægning mulig. En aflevering på halvanden time kan fordeles over tre eftermiddage, så den er færdig dagen før, i stedet for at blive lavet aftenen før.

4. Beslut hvornår — på forhånd

Forskning i såkaldte hvis-så-planer (psykologen Peter Gollwitzer kalder dem implementation intentions) viser, at det hjælper at beslutte på forhånd, hvornår og hvor man gør noget: “Når jeg har fået et mellemmåltid klokken 16, sætter jeg mig ved bordet og finder bogen frem.”

Det er præcis det, et fast lektievindue gør. Beslutningen er taget én gang, og den skal ikke forhandles hver dag. Kommer der fodbold, flytter Morgenrutine vinduet — men det er stadig en plan.

5. En bid ad gangen, med pauser

En fokus-timer gør opgaven afgrænset: én bid, et bestemt antal minutter, så en pause. Det er lettere at sige ja til tyve minutter end til “lektierne”. Og pausen er ikke en belønning, man skal fortjene — den er en del af planen.

Mange har også glæde af at tage den sværeste bid tidligt, mens man er frisk — efter det lille første skridt.

Kom i gang

Vælg en lektie sammen med barnet, og registrér den i Lektier med den rigtige type. Kig på det første lille skridt, og aftal hvornår det skal tages. Tryk Start lektier, når tiden kommer.

Ofte stillede spørgsmål