Hjælp · Skole

Motivation, point og præmier

Børn bliver motiveret på forskellige måder. Vælg det, der virker – fremdrift, belønning, at være sammen eller at slå sin egen rekord – og lad succestrappen vise, at hvert skridt tæller.

WebappiOS-app

Kort fortalt: Børn bliver motiveret på forskellige måder. Vælg det, der virker – fremdrift, belønning, at være sammen eller at slå sin egen rekord – og lad succestrappen vise, at hvert skridt tæller.

Succestrappen

Hver lektie kan nå fire trin, og hvert trin giver point én gang:

  • Registreret (+1): lektien er skrevet ind.
  • Lavet (+2): alle bider er krydset af.
  • Til tiden (+3): lavet før afleveringsdagen.
  • I god tid (+5): lavet mindst en dag før, det var nødvendigt.

Trappen på Lektier viser, hvor mange lektier der nåede hvert trin de seneste 30 dage.

Succestrappen med Registreret, Lavet, Til tiden og I god tid
Første succes er bare at skrive lektien ind.

Vælg motivation

Første gang spørger Lektier: Hvad hjælper dig mest? Vælg en eller to – og tryk Skift på motivationskortet for at ændre det senere.

  • Fremdrift: en stribe af dage i træk, hvor dagens lektier blev lavet.
  • Belønning: point hen mod en præmie, I har aftalt.
  • Sammen: high-fives fra familien og Lav sammen med en voksen.
  • Mestring: fokus-minutter og personlige rekorder.
Valget af motivation med Fremdrift, Belønning, Sammen og Mestring
Barnet vælger selv – og kan altid skifte.

Lektier viser derefter mest af det valgte i kortet Det, der driver dig: pointsaldo og næste præmie, striben eller ugens fokus-minutter.

Kortet Det, der driver dig med 118 point, præmien Biograftur og en stribe på 9 dage
Med Belønning og Fremdrift: point, næste præmie og striben.

Præmier for forældre

  1. Gå til Indstillinger → Lektier → Præmier

    Her ser du familiens præmier.

  2. Opret en præmie

    Skriv navn og point – fx Biograftur for 150 point – og vælg, om den er for alle børn eller én person.

  3. Barnet indløser

    Når pointene rækker, trykker barnet Indløs ved præmien, og forældrene får besked.

  4. Marker som givet

    Indløste præmier står øverst på Lektier for forældrene, til du trykker Givet.

Afsnittet Præmier med tre præmier og indstillingen for lommepenge
Præmierne gælder for hele familien eller én person.
Beskeder øverst på Lektier: Oliver vil lave lektier sammen og Oliver har indløst Vælg aftensmad
Indløste præmier og Lav sammen-forespørgsler står øverst for forældrene.

Point som lommepenge

Vil I hellere bruge lommepenge, slår du Point kan veksles til lommepenge til under Præmier og vælger, hvor mange kroner 100 point er værd. Barnet kan så veksle 100 point ad gangen, og beløbet lægges på barnets saldo under Lommepenge.

Voksne har også lektier

Studerer en forælder, fungerer det på samme måde – med egen plan, fokus-timer og point. En voksen kan oprette sin egen præmie. De andre forældre i familien kan se den voksnes lektier; børnene kan ikke.

Gode råd

  • Små præmier, der kommer ofte, virker bedre end én stor langt ude i fremtiden.
  • Ros indsatsen, ikke kun resultatet – I god tid er en indsats, ikke en karakter.
  • Lad barnet vælge motivation. Det er en del af pointen.
Hjalp denne artikel?Tak for svaret — det hjælper os med at gøre artiklen bedre.

Gør lektier til en overskuelig del af hverdagen

Opret en gratis konto i webappen og registrér jeres første lektie i dag.