Hjælp · Skole

Følg og hep på lektierne

Forældre skal ikke godkende lektier. De følger med, hepper og hjælper, når det er svært – og det hele er samlet på Lektier.

WebappiOS-app

Kort fortalt: Forældre skal ikke godkende lektier. De følger med, hepper og hjælper, når det er svært – og det hele er samlet på Lektier.

Familiens overblik

Åbn Lektier med Alle valgt. Øverst står et kort for hver person med lektier: dagens bider (fx 1/6), lektievinduet, striben, hvor mange lektier der mangler – og en advarsel, hvis noget skal afleveres i morgen og ikke er lavet. Tryk Se plan for at se personens egen side.

Familiens overblik med et kort for Helle, Emma og Oliver
Ét kort pr. person – med en advarsel, når noget til i morgen mangler.

Dine egne lektier står på kortet Dig. Andre voksnes lektier kan forældre se, men børn kan ikke.

Send en high-five

  1. Tryk High-five

    På barnets kort.

  2. Skriv en hilsen

    Den er valgfri.

  3. Vælg en emoji

    Hilsenen bliver sendt med det samme.

High-five-feltet med en hilsen og seks emojis
Barnet ser din high-five øverst på Lektier og får en besked på iPhone.

Lav sammen

Et barn kan bede en voksen om at sidde med: tryk Lav sammen under I dag, vælg den voksne og tidspunktet, og send. En voksen kan også spørge en anden voksen.

Dialogen Lav lektier sammen med valg af voksen og tidspunkt
Barnet vælger, hvem der skal spørges, og hvornår.

Forælderen ser forespørgslen øverst på Lektier – og som besked på iPhone – og svarer Ja eller Ikke nu. Barnet kan se svaret med det samme.

Oliver vil gerne lave lektier sammen med dig – med knapperne Ikke nu og Ja
Svar direkte fra Lektier. Her står også præmier, der venter på at blive givet.

Beskeder

  • Kl. 18 får forældre besked, hvis et barn har noget til i morgen, der ikke er lavet.
  • Før lektievinduet får barnet selv en påmindelse med dagens bider.
  • Næste morgen kommer en venlig besked, hvis gårsdagens bider ikke blev lavet – de ligger klar i dag.
  • Uden lektieplan kommer en påmindelse kl. 16 om lektier til i morgen.

Beskeder kræver iPhone-appen med notifikationer slået til. Påmindelsen før vinduet kan slås fra under Indstillinger → Lektier → Påmindelser.

Registrér for børnene

Forældre kan registrere lektier for alle i familien – vælg personen under Hvem i panelet. Små børn uden eget login kan krydse bidderne af på en forælders telefon, i Doing eller på Apple TV.

Gode råd

  • Hep på indsatsen. En high-five, når bidderne er lavet, betyder mere end en påmindelse, når de ikke er.
  • Sig ja til Lav sammen, når du kan. Det er barnets eget forsøg på at komme i gang.
  • Brug advarslen kl. 18 som en snak, ikke som en kontrol.
Hjalp denne artikel?Tak for svaret — det hjælper os med at gøre artiklen bedre.

Gør lektier til en overskuelig del af hverdagen

Opret en gratis konto i webappen og registrér jeres første lektie i dag.